Uge 9 – Tissetræning

Skrevet af Payana Parton | Adfærdsbiolog & hundeekspert
golden retriever hvalp der ligger på ryggen, på en græsplæne, med en rulletoilet papir ved siden af sig

Tid til tissetræning

Din hvalp er nu 9 uger gammel og våde sokker, en svag duft af urin og konstant adgang til gulvmoppen er eb fast del af din hverdag. Med andre ord er det tid til at igangsætte tissetræningen. I den her uge ser vi på, hvordan du kommer i mål med operation “tis udenfor”.

Det at lære, at besørge udendørs er ikke nødvendigvis noget, som falder hvalpen naturligt. Den skal lære hvor man må og ikke må – og det kan tage tid. En lille hvalp på 9 uger har ikke fuld blærekontrol, du kan derfor ikke forvente, at hvalpen kan holde sig. Det du kan gøre, er at lære hvalpen, at der er nogen steder, som er mere fordelagtige, at benytte til at besørge end andre. Dermed vil hvalpen foretrække at besørge disse steder, så når den har fuld fysiologisk blærekontrol (i 4-6 måneders alderen), så vil den automatisk besørge udendørs.

Måden du kan gribe træning an på, er ved at være opmærksom på, hvornår din hvalp har behov for at besørge. Når behovet melder sig, så tager du hvalpen udenfor. Imens den besørger roser du den entusiastisk.

Lille hvid plysset hvalp som sidder midt på en grøn græsplæne

Hvalpe vil ofte føle trang til at besørge:

  • Lige efter de drikker vand eller spiser
  • Når de vågner (både efter natten og efter en lur)
  • Efter eller under leg

Dvs. at du hver gang hvalpen har enten spist, drukket, sovet eller leget – så tager du den udenfor og venter på at den besørger. Det kan tage tid, da hvalpen ofte bliver distraheret af omgivelserne, når den kommer udenfor.

Det er derfor en god ide at finde et roligt sted, så den kan koncentrere sig om at få besørget. 

Skal man tage hvalpen ud om natten?

De fleste små hvalpe kan ikke holde sig en hel nat og har dermed brug for at komme ud én eller flere gange. Jo mere konsekvent du er i træningen af din hvalp, des hurtigere resultat vil du få. Derfor kan det være en god ide at tage hvalpen ud om natten. Ofte vil det være på ca. de samme tidspunkter hver nat, at hvalpen besørger. Så læg mærke til, hvornår det sker og sæt dit vækkeur til 20-30 minutter før, så du kan nå, at få den ud, inden uheldet er ude.

Når uheldet er ude…

Hvis du ser din hvalp sætte sig til at besørge indenfor, så distraher den f.eks. en høj lyd eller et klap. Tag den op og sæt den udenfor (også selvom den er blevet færdig med at besørge). Hvis den genoptager handlingen udenfor, så ros entusiastisk. 

Hvis hunden har haft et uheld indenfor, så vask området grundigt. Kan hvalpen lugte hvor den har besørget, vil den have en øget tendens til at besørge der igen. Brug evt. rengøringsmidler som er lavet til formålet (fås i flere kæledyrsbutikker), da de mere effektivt fjerner lugten. 

Halsbånd

Inden du kaster dig over at finde et halsbånd til din hund, skal du have gjort dig klart, hvad halsbåndet skal bruges til. Her hjælper vi dig med at navigere i verdenen af halsbånd, så du kan finde det rette til din hvalp.

Aktiverings udstyr til hvalp & hund

Aktiveringsudstyr er et must-have for alle hvalpeejere (men din voksne hund vil også sætte pris på det). Der findes efterhånden rigtig meget aktivitetsudstyr, men det er ikke alt som virker helt efter hensigten, så her får du en gennemgang og anbefaling af de forskellige typer af udstyr.

Uge 7 – Dyrlæge besøg & sidste forberedelser

Din hvalp er nu 7 uger gammel og det er meget snart tid til, at du kan byde den velkommen i dit hjem. Den kommer en tur til dyrlægen, hvor den bliver sundhedstjekket, vaccineret, chippet og registreret.

Uge 6 – Gode hundemanér & planlægning af turen hjem

Din hvalp er nu 6 uger gammel og er ikke længere afhængig af sin mors mælk. En vigtig del af den sociale træning tager fart i den her uge. Dvs. din hund lærer at kommunikere med andre hunde.

Uge 5 – Hvalpen kan nu spise fast føde, men hvad skal den egentlig have?

Din hvalp er nu 5 uger gammel og spiser mere og mere fast føde. Dens mor synes nemlig ikke nødvendigvis det er så sjovt, at skulle lægge patter til et kuld vilde hvalpe med meget spidse tænder.

Uge 4 – Løb, leg og hvalpetræning tilmelding

Din hvalp er nu 4 uger gammel og er begyndt at få krudt i måsen. Den både løber og leger med sine søskende og tør nu bevæge sig lidt længere væk fra mor.

Uge 3 – Første tand og guide til hvilket udstyr du skal have klar til hvalpen

Din hvalp er nu 3 uger gammel og udviklingen tager virkelig fart. Din hvalp vokser og bliver stærkere og det betyder også, at den nu begynder at bevæge sig rundt.

Uge 2 – Hvalpen åbner øjnene og hvalpesikring af hjemmet

Din hvalp er nu hele to uger gammel og der sker store ting i dens liv. I denne her uge, vil både dens øjne og ører åbne sig. Med andre ord vil din hvalps verden åbne sig.

Uge 1 – Din hvalp har fordoblet sin vægt og hvorfor kan du først få hvalpen hjem efter 8 uger?

Din hvalp er nu 1 uge gammel og den er vokset! Faktisk har den med alt sandsynlighed fordoblet sin vægt i løbet af de første 7 dage.

Uge 0 – Velkommen til verdenen

Lige fra din hvalp åbner øjnene første gang, kommer vi til at være med på sidelinjen med råd og vejledning i lige netop de situationer du kommer til at stå i med din hvalp.